Ebeltoft IF er klar til at gøre din idé til virkelighed i vores idrætsforening.
Har du en idé til en aktivitet, som kan medvirke til at gøre Ebeltoft Idrætsforening bedre, så står en række personer klar til at hjælpe aktiviteten i gang.
Du har måske en idé om et nyt hold, en ny event, en ny afdeling eller noget helt fjerde, som kan medvirke til at forny og forbedre vores idrætsforening. Uanset om idéen er lille eller stor, enkel eller kompliceret at realisere, så er vi i Ebeltoft IF med på at udvikle vores aktiviteter og lytte til konstruktive forslag.
Har du en idé, så kontakt Mads, formand for EIF, på formandeif@gmail.com, og beskriv kort din idé. Så gør vi sammen noget ved sagen.